Lars Christensen
Historien om den uægte søn, som tog fra nordsjælland til
midtsjælland, blev vejmand og dannebrogsmand og fulgte sine mange børn til
alter og dåb.
Det uægte barn
Det er nok ikke den bedste start i livet at blive født uden
for ægteskab i 1816. Men sådan er det for Lars Christensen, efter at
Margrethe Andersdatter og Christen Jensen havde mødt hinanden i
nordsjælland. Som alle andre børn på denne tid bliver Lars konfirmeret som
14-årig og som 18-årig finder vi ham som en af tjenestefolkene i
skovfogedboligen i Nejede Vesterskov.
Familiefaderen med de 12 børn
Lars bliver gift med Ane Nielsdatter og de får Kirsten og
flytter til midtsjælland. I søgen efter arbejde flytter de fra Roskilde til
Ørsted til Osted. Sønnen Christen fødes, men et år senere dør Ane kun 35 år
gammel.
Han er dog stadig ung, så 3 måneder efter bliver han gift med
Johanne Poulsen fra Kornerup som han bliver med til sin død. Forlover er
blandt andet gæstgiveren i Osted Kro, som senere overtages af en af
sønnerne.
Hjemmene er i Mannerup og Kirkebjerg og her får de mange børn,
alle med navnet Larsen, 7 piger og 3 drenge bliver det til. Lars
Christensen er stor familiefader og er altid klar som forlover, når børnene
selv bliver gift og som fadder, når børnebørnene skal døbes. Da deres
datter får et barn uden for ægteskab er det selvfølgelig også Johanne og
Lars, der tager sig af hende.
Vejmand og dannebrogsmand
Det lyder utroligt, men denne store familie blev bygget på en
lang karriere som vejmand. Som erkendelse for mange års tro tjeneste
modtager han dannebrogsordenen. Lars overlever Johanne og dør i 1900. I
kirkebøgerne underskrev han sig med med sine initialer. Det var præsten,
der måtte tilføje navnet: Lars Christensen.
Personhistorie samlet af Hauge Larsen 2008
|